Da jeg kom til emmanuel mandag efter en laaaang rejse blev jeg mødt med smil, kram og kærlighed. Hvor var det bare dejligt at være tilbage og se at de børn jeg snakkede med sidst stadig er her.
Jeg har nu været her en uge og jeg er faldet rigtig godt til. Det har været dejligt at kende rytmerne og reglerne fra før, så det har været nemt at komme ind i hverdagen her på emmanuel.
En uge inden vi kom hertil kom der godt 40 nye børn og derfor er der netop lige nu brug for al den ekstra kærlighed og omsorg til børnene som muligt, og en ekstra hånd for at holde hverdagen kørende på emmanuel. Det er så dejligt at mærke, at der er brug for ens hjælp.
Indtil videre er mine opgaver, at lave aktiviteter for de nye - og special needs-børnene, som ikke går i skole. Skoleåret i Honduras slutter i november, hvor børnene får "sommerferie", så de 40 nye børn starter ikke i skole før næste skoleår, da det ikke kunne betale sig at de kom ind i slutningen af et år. Derfor er der brug for de bliver aktiveret, så de ikke sidder hele dagen i samme gård og keder sig.
Derudover har jeg nogle aftener i toddlerhuset, for at sikre sig, at alt er okay. De nye børn skal lige finde ud af reglerne her på emmanuel og derfor er der brug for et ekstra øje for at holde ro om aftenen. Ellers hjælper jeg til hvor der er behov og jeg nyder at være tilbage!
mandag den 11. oktober 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar