Siden jul har dagene gået med at være sammen med børnene; det har stået på ture til farmen, være kreativ i kreativ-rum, lege med deres julegaver og bare hygge i haverne.
I fredags havde Fie og jeg arrangeret film aften for 10 piger med "aladdin", popcorn og chokolade, lørdag havde vi 7 små drenge med til snobrød og tirsdag tager vi 7 lidt ældre drenge til snobrød. Det er alle sammen nogle vi hver især har knyttet os mere til og som vi derfor gerne ville holde lidt afsked for. 
Det er hårdt at skulle sige farvel, og mange af børnene stiller mange spørgsmål "hvor mange dage er der til du tager hjem?", "hvornår vender du tilbage til emmanuel?" osv.. En af drengene som jeg har snakket meget med sagde til mig: "Lea jeg vil ikke have du tager hjem, kan du ikke blive her for altid?" Jeg er fyldt med mange blandede følelser, for på en måde vil jeg gerne blive her, men samtidig savner jeg også min familie og trænger til at komme hjem og være sammen med dem derhjemme.
Både den amerikanske og honduranske kultur, børnene og alle oplevelserne her på emmanuel har lært mig så meget, om livet med Gud og om mig selv.
