Hola Honduras - hola Emmanuel!

Saa har jeg vaeret paa Emmanuel i en uge og begynder at falde lidt til.
Vi ankom soendag eftermiddag efter 15 timers lang bustur med stop i cupan.
Da vi kom til Honduras kunne man tydeligt se hvor fattige de er. Husene er i virkelig daarligt stand de har ikke meget andet end 4 vaagge og tag over hovedet og saa kommer vi ud paa emmanuel, som er kaempe stort og virkelig flot. Det er ikke til at forestille sig at det ligger i saadan et fattigt land! Det er virkelig flot og det kan vaere svaert at se at de har brug for hjaelp herude, men naar man kommer rundt til boernene finder man ud af, at de virkelig har brugt for opmaerksomhed, kaerlighed og omsorg!
I den foerste uge her har Fie og jeg hjulpet til hvor der var brug for det, vi har bl.a. malet i 2 af pige husene, hvor vi dekorerede med blomter og stjerner og lidt forskelligt. Naar der er nogle syge bliver de sendt i klinikken, for ikke at smitte de andre, saa der har jeg ogsaa vaeret og holde oeje med de syge. Hver morgen og eftermiddag skal boernene have medicin, hvor jeg hjaelper med at give pigerne deres medicin - det er en fast opgave, som os volontoere skal soerge for bliver ordnet!
Lige nu er vi 17 volontoere, saa det er fantastisk at der er saa mange til at hjaelpe, for der er brug for al hjaelp!
Det er stadig meget svaert med sproget, det kan godt vaere svaert at saette sig ned til boernene, naar man ikke rigtig kan sige noget, men de ved godt jeg ikke er saa god til det, saa de proever at hjaelpe mig med at laere lidt.