søndag den 16. august 2009

Så tager jeg snart afsted

Jubiii - nu nærmer det sig meget snart at jeg tager afsted til Honduras!

D. 26. august rejser jeg til Antigua i Guatemala, hvor jeg skal på sprogskole i 3 uger sammen med ca. 15 andre danskere. Derefter tager jeg videre til Honduras på børnehjemmet Emmanuel, hvor jeg skal arbejde i 4 måneder sammen med min veninde Fie Westh.
Emmanuel betyder "Gud med os". Det er blevet et nyt hjem for over 450 børn, som har fået mulighed for en fremtid og et håb væk fra slummens fattigdom eller livet på gaden.

Jeg rejser igennem organisationen Impact, som er en kirkelig organisation der hjælper gadebørnsprojekter verden over.

Honduras er et af de fattigste lande i Latinamerika, hvor 77 % af befolkningen lever under FN’s fattigdomsgrænse og rigtig mange børn lever på gaden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar